Jan Bo

Talen ved Jan Bo’s fødselsdag
Jan Bo… du er en sympatisk og vellidt ung mand.

Du er god til at lytte… du hører hvad der bliver sagt, inden du reagerer.

Du tænker dig om… du overvejer tingene.

Du er hjælpsom… er altid villig til at hjælpe nogen, der har brug for det.

Du er flittig… du kaster dig gerne ud i både store og små opgaver… og du har mod på det hele.

Du kom til Nyborgværkstedet i november 2010, og har været en god og stabil arbejdskraft siden da.

Du var i produktionen de første to år… og arbejdede blandt andet med brænde, hegnspæle og traktorkørsel.

I år har du valgt IT og video… og har nu kastet dig ud i at bruge computeren og optage og redigere videoer.

Og det går godt… det kan vi se på YouTube og vores hjemmeside.

Du holder af orden i sagerne… en aftale er en aftale.

Og du kan også lide, at der er orden i dine omgivelser… du holder af at gøre rent og rydde op… så hjemme er din lejlighed altid pæn og præsentabel.

Du er velklædt og velsoigneret… og du har disciplin.

Når du har besluttet ikke at spise kager… for at holde den slanke linie… så springer du uden besvær kager og brunsviger over… uden at klynke.

Du ryger ikke… du er glad for at cykle… du holder dig i form.

Kære Jan Bo… Du er charmetrolden fra Sydfyn… et stort TILLYKKE med de 30 år

Til sidens top